Dyrskuer

Landschampion
1996 - 1997 - 1998 - 1999 - 2002 - 2003 - 2004 - 2007 - 2010 - 2016 - 2018 - 2019

Der udstilles hvert år dyr fra besætningen på dyrskuerne på

Landbrugsmessen Gl. Estrup i Auning
Det østjyske Fællesskue i Horsens
Landsskuet i Herning
Fælles Kødkvægskue på Agromek i Herning

for at præsentere vores besætning, og det avlsmål, som vi stiler mod. De dyr, som vi udstiller på dyrskuerne, skal også være de bedste dyr i produktionen.

Dyrskuerne er også en begivenhed for hele vor familie, med et fantastisk social samvær, hvor vi møder andre kolleger og deres familier med samme interesse for HEREFORD.

Siden vores første fremvisning på dyrskue i 1981 har vi opnået mange flotte resultater på såvel landsdækkende som lokale dyrskuer, og sat vort præg på dyrskuerne i Horsens, Herning, Gl. Estrup og Hammel i de senest år med bl.a. Rosenkær Louise QPH, der er Danmarks mest vindende Hereforddyr. Rosenkær Louise har bl.a. været Grand Champion på Landsskuet i Herning 5 gange i årene 1997, 1998, 1999, 2003 og 2004. En sådan bedrift har ingen anden dansk Hereforddyr nogensinde præsenteret.

Rosenkær Polled Hereford er den Hereford-besætning, der har vundet flest Interbreed-tiler på lokale og landsdækkende dyrskuer. Det er blevet til flere Interbreed-titler på dyrskuerne i Horsens, Gl. Estrup, Hammel, Kødkvægskuet. Rosenkær Polled Hereford har vundet Interbreed-konkurrencen for hundyr på kødkvægsskuet to gange, i 1997 og 2016, og en gang i 2018 på Landsskuet i Herning.

I 1997, 2000, 2004, 2015, 2018 og 2019 var vi Bedste Udstiller på Landsskuet i Herning.